Processen for notarbekræftet oversættelse

Udgangspunktet er denne sondring: notaren bekræfter ikke oversættelsen, men underskriften under oversættelsen. Den ene sætning forklarer, hvorfor forløbet har netop denne rækkefølge, og hvorfor der ikke kan rettes bagefter.

Hvem bekræfter hvad?

Kæden rummer tre selvstændige ansvar, og de træder ikke i stedet for hinanden. Den udstedende myndighed har ansvaret for indholdets rigtighed. Oversætteren har ansvaret for, at oversættelsen svarer til originaldokumentet. Notaren fastslår derimod kun, at underskriften faktisk tilhører den pågældende oversætter.

Den praktiske følge er, at en notarbekræftelse ikke er et kvalitetsbevis. Når myndighederne beder om notarbekræftelse, søger de ikke kvalitet, men den ansvarliges identitet. Opstår der en uenighed, vil de vide, hvem modparten er.

Nytten ved at forstå den opbygning er denne: at have fået en notarbekræftelse viser ikke, at oversættelsen er fejlfri. Den, der skal kontrollere, er dig, som skal bruge dokumentet. At læse felter som navnestavemåde, fødselsdato og dokumentnummer igennem med egne øjne før bekræftelsen er den mest virkningsfulde kvalitetssikring.

Hvem kan blive tyrkisk edsvoren oversætter?

I Türkiye er hvervet som edsvoren oversætter ikke en statstitel, der tildeles efter en central prøve. Oversætteren henvender sig til et notarkontor med dokumentation for sine sprogkundskaber; notarkontoret fører erklæringen til protokols i en edsprotokol og opbevarer en underskriftsprøve i sit register. Fra det øjeblik er oversætterens underskrift anerkendt på netop det notarkontor.

Det har to følger. For det første hviler beføjelsen på forholdet til notarkontoret; der findes ikke ét centralt landsdækkende register. For det andet er titlen ikke en sproglig niveaubetegnelse, men en ansvarserklæring. Oversættelsens kvalitet hænger sammen med oversætterens uddannelse og erfaring; edsprotokollen måler det ikke.

I praksis betyder det: udtrykket »tyrkisk edsvoren oversætter« giver en garanti for en nedre grænse og siger intet om den øvre. Erfaring med dokumenttypen, praksis for anden kontrol og terminologisk konsistens er ting, man bør spørge om uafhængigt af titlen.

Hvornår er notarbekræftelse ikke nødvendig?

Notarbekræftelse indhentes, fordi en myndighed kræver det; det er ikke et automatisk krav ved enhver oversættelse. Intern brug, en indledende gennemgang, orienterende korrespondance og handelsforhandlinger kræver som regel ingen bekræftelse. En unødvendig bekræftelse koster både penge og tid.

Til gengæld nøjes nogle myndigheder med en bekræftet oversættelse og skriver det udtrykkeligt. Mange universiteter og udlændingemyndigheder i udlandet hører til den gruppe: bureauets erklæring og stempel er nok. Offentlige kontorer i Türkiye kræver derimod oftest notarbekræftelse.

Den rigtige måde at afgøre det på er bekræftelse, ikke gætværk. Dokumentlisten eller ansøgningsvejledningen på myndighedens hjemmeside giver som regel svaret klart. Findes den ikke, forebygger et skriftligt spørgsmål en forsinkelse på flere dage.

Trin	Hvem gør det	Hvad der ses på	Hvad sker der, hvis det springes over
Fremskaffelse af dokumentet	Ansøgeren	Aktualitet, originaleksemplar, læselighed	Sagen sendes retur i notarleddet
Beslutning om omfang	Ansøgeren og bureauet	Modtagermyndighedens skriftlige krav	Der indhentes for meget eller for lidt bekræftelse
Oversættelse	Tyrkisk edsvoren oversætter	Tal, navne, datoer, opsætning	Rettelser bliver umulige efter bekræftelsen
Anden kontrol	Bureauet	Sammenligning med originalen	Fejl føres over i det officielle eksemplar
Underskrift og stempel	Oversætteren	At erklæringsteksten er fuldstændig	Notaren kan ikke bekræfte
Notarbekræftelse	Notarkontoret	At underskriften stemmer med registret	Dokumentet godtages ikke i officiel sagsbehandling

Processen trin for trin

Få et skriftligt krav fra modtagermyndigheden. Formuleringen »det skal være notarbekræftet« er ikke nok; om der også kræves apostille, skal fremgå af samme skrivelse.
Hav originaldokumentet klar. Under notarforretningen forventes det, at originalen eller en bekræftet genpart forevises.
Fastlæg antallet af eksemplarer. Et bekræftet eksemplar bliver hos den myndighed, det afleveres til. Skal du søge hos tre myndigheder, så bestil tre eksemplarer fra begyndelsen.
Få oversættelsen lavet. At sætte en oversætter med greb om dokumenttypen på opgaven mindsker behovet for rettelser bagefter.
Kontrollér også selv. Læs navnestavemåde, fødselsdato, dokumentnummer og stednavne igennem selv; det er de felter, hvor der oftest sker fejl.
Få notarforretningen gennemført. Oversætterens underskrift sammenholdes med registret og bekræftes.
Gå videre til apostillen, hvis den kræves. En notarbekræftet oversættelse regnes for et retligt dokument, og apostillen fås hos den tyrkiske retskommission.

Din egen tjekliste

Er navnet stavet præcis som med latinske bogstaver i passet?
Stemmer fødselsdato og fødested med oplysningerne i identitetspapiret?
Er dokumentnumre og serienumre gengivet fuldstændigt?
Er segl, stempler og håndskrevne noter angivet i oversættelsen?
Er sidetallet det samme som i originaldokumentet?
Er målsproget det rigtige? Nogle myndigheder kræver deres eget officielle sprog.
Hvor mange eksemplarer er der brug for?

De hyppigste fejl

At bede om rettelser efter bekræftelsen. Det er forløbets dyreste fejl. Bekræftelsen knytter sig til underskriften; i det øjeblik teksten røres, mister bekræftelsen sin gyldighed, og forretningen skal gøres om. Derfor skal kontrollen ske før notaren.

At tage apostillen i forkert rækkefølge. At sætte apostillen på oversættelsen, når den skulle på originaldokumentet, eller omvendt, fører til, at sagen afvises. Rækkefølgen bestemmes af modtagermyndighedens krav.

Manglende led i kæden ved et udenlandsk dokument. For at et dokument udstedt i udlandet kan bruges i Türkiye, skal det være bekræftet i sit eget land. En notar i Türkiye bekræfter ikke en udenlandsk myndigheds kompetence.

At søge hos flere myndigheder med ét eksemplar. Myndigheden leverer ikke eksemplaret tilbage. Planlægges antallet ikke fra begyndelsen, skal forløbet køres igennem en gang til.

At vælge det forkerte målsprog. Nogle lande har flere officielle sprog, og hvilket sprog der kræves, afhænger af den region, der søges i. En oversættelse til det forkerte sprog afvises fra start, selv om den teknisk set er fejlfri.

At overse kravet om, hvor nyt dokumentet skal være. Mange myndigheder vil have et dokument af nyere dato. At oversættelsen er ny, opvejer det ikke; der ses på dokumentets udstedelsesdato.

Hvor længe gælder en notarbekræftet oversættelse?

Selve den bekræftede oversættelse har ingen udløbsdato. Men myndighederne ser på dokumentets udstedelsesdato. Derfor godtages en oversættelse af en tyrkisk personregisterudskrift, der blev bekræftet for et år siden, måske ikke, selv om oversættelsen er fejlfri; det, der kræves, er oversættelsen af et aktuelt dokument.

Til gengæld er det anderledes med dokumenter, hvis dato ikke ændrer sig, som et eksamensbevis. En bekræftet oversættelse af et eksamensbevis kan bruges mange år senere, fordi dokumentets indhold ikke ændrer sig. Den enkle måde at skelne på er: viser dokumentet et øjebliksbillede, eller dokumenterer det et blivende forhold?

Dokumenter, der viser et øjebliksbillede (tyrkisk personregisterudskrift, tyrkisk straffeattest, bopælsattest, bankbeholdning), skal fornys. Dokumenter, der viser et blivende forhold (eksamensbevis, tyrkisk fødselsattest, retsafgørelse), fornys som regel ikke. Sondringen skærer en væsentlig del af de unødvendige gentagelsesomkostninger væk.

Forberedelse, der gør forløbet hurtigere

Læg modtagermyndighedens skriftlige krav øverst i sagen; det bliver slået op ved hvert trin.
Saml originaldokumenterne fysisk ét sted; dokumenter i forskellige byer afgør tidsplanen.
Notér, hvordan navnet er stavet i passet, og oplys det til oversættelsesteamet.
Fastlæg, hvor mange myndigheder du søger hos, og bestil antallet af eksemplarer derefter.
Spørg fra begyndelsen, om der kræves apostille; et trin, der lægges til senere, vælter tidsplanen.
Læs den første version af oversættelsen før bekræftelsen; rettelser er kun gratis på det trin.

Hvordan fungerer betalingssiden?

Der er to selvstændige poster. Prisen for oversættelsesydelsen fastsættes af bureauet og varierer efter omfang, sprogpar og dokumenttype. Notargebyret følger derimod en officiel tarif; det er ens fra notarkontor til notarkontor og indgår ikke i bureauets prissætning.

Når den sondring er forstået, mister spørgsmålet »hvilken notar er billigst« sin mening. Det eneste, der bør sammenlignes, er omfanget på oversættelsessiden: er der en anden kontrol, indgår antallet af eksemplarer, hvad er leveringstiden. Hvordan oversættelsesposten beregnes, forklarer vi på prissiden, og hvilke dokumenter der kræver bekræftelse, i dokumentguiden. Din sag kan du sende via tilbudsformularen.

Fremstillingen nedenfor opsummerer den typiske praksis; myndighedernes praksis kan variere. Bekræft detaljerne hos den myndighed, du afleverer papirerne til.