Videncenter
Hvad er apostille, og hvordan får du den? (guide 2026)
En apostille er en standardiseret påtegning, der gør det muligt at få et officielt dokument udstedt i ét land anerkendt i et andet. Mellem de lande, der har tiltrådt Haagerkonventionen om apostille, træder denne ene påtegning i stedet for den lange bekræftelseskæde, der før var nødvendig. Denne guide gennemgår trin for trin, hvordan apostilleprocessen fungerer i Türkiye.
6 min. læsning Opdateret: 03.07.2026
Ét punkt skal slås fast fra begyndelsen: en apostille siger ikke, at dokumentets indhold er rigtigt. Den bekræfter kun, at den, der har underskrevet dokumentet, faktisk har den kompetence, og at stemplet er ægte. Indholdets rigtighed er den udstedende myndigheds ansvar.
Hvornår kræves der apostille, og hvornår ikke?
Apostille kræves kun til officielle dokumenter og kun, hvis dokumentet skal bruges i udlandet. Et dokument, der skal bruges inden for Türkiye, får ikke apostille. Dokumenter oprettet mellem private kan først få apostille, når de gennem notarbekræftelse har fået karakter af officielt dokument.
Har modtagerlandet ikke tiltrådt konventionen, nytter en apostille ikke. Så aktiveres bekræftelseskæden i stedet: notarbekræftelse, derefter bekræftelse fra det relevante ministerium og til sidst bekræftelse fra modtagerlandets repræsentation i Türkiye. Den vej tager længere tid og afhænger af repræsentationens kalender. Du kan sammenligne landenes status i vores landeguide og kontrollere konventionens officielle liste over deltagerlande for sikker besked.
Hvilken myndighed er kompetent?
I Türkiye er kompetencen til at udstede apostille delt i to efter dokumenttypen. For administrative dokumenter er det de tyrkiske provinsforvaltninger og bemyndigede distriktsforvaltninger, og for retlige dokumenter de tyrkiske retskommissioner i de byer, hvor der findes en tyrkisk domstol for alvorlige straffesager. Som hovedregel får dokumentet apostille hos den kompetente myndighed i den provins, hvor det er udstedt.
| Dokument | Klasse | Hvor apostillen fås | Hvad der kræves forinden |
|---|---|---|---|
| Tyrkisk personregisterudskrift | Administrativt | Provins- / distriktsforvaltning | Originaldokument med aktuel dato |
| Tyrkisk fødsels- og vielsesattest | Administrativt | Provins- / distriktsforvaltning | Eksemplar bekræftet af det tyrkiske folkeregisterkontor |
| Eksamensbevis | Administrativt | Provins- / distriktsforvaltning | Godkendelse fra universitetet eller provinsens undervisningsdirektorat kan kræves |
| Tyrkisk straffeattest | Retligt | Tyrkisk retskommission | Eksemplar med fysisk underskrift eller verificerbart eksemplar |
| Retsafgørelse | Retligt | Tyrkisk retskommission | Påtegning om retskraft |
| Notarbekræftet fuldmagt | Retligt | Tyrkisk retskommission | Notarbekræftelse |
| Notarbekræftet oversættelse | Retligt | Tyrkisk retskommission | Bekræftet oversættelse og notarbekræftelse |
| Handelsregisterdokument | Administrativt | Provins- / distriktsforvaltning | Eksemplar bekræftet af det tyrkiske handelsregister |
Processen trin for trin
- Få modtagermyndighedens krav skriftligt. Om der kræves apostille, hvor oversættelsen skal laves, og til hvilket sprog der skal oversættes, står i det krav. Springes trinnet over, hviler alt det øvrige på gætværk.
- Skaf et aktuelt originaldokument. Fotokopier eller eksemplarer med gammel dato godtages ikke hos de fleste myndigheder.
- Kontrollér, om der kræves en forudgående godkendelse. Nogle dokumenter skal godkendes af deres egen udstedende myndighed før apostillen.
- Beslut rækkefølgen. Skal apostillen sættes på originaldokumentet, eller skal der først oversættes og notarbekræftes, så påtegningen sættes på oversættelsen? Det afhænger af, hvad modtagermyndigheden forventer.
- Henvend dig til den kompetente myndighed. Afgør ud fra tabellen, om dokumentet er administrativt eller retligt; forkert myndighed er den hyppigste årsag til forsinkelse.
- Færdiggør oversættelsen. Oversættes apostillepåtegningen også, bevares den standardiserede feltopbygning.
- Foretag den sidste kontrol. Den fysiske forbindelse mellem dokumentet og påtegningen må ikke brydes, og siderne må ikke skilles ad.
Hvorfor er rækkefølgen så vigtig?
Der findes tre scenarier, og alle tre er gyldige, men hvilket der gælder, afhænger af modtagerlandet. I det første får originaldokumentet apostille, og derefter oversættes dokument og påtegning samlet. I det andet laves der først en bekræftet oversættelse, den notarbekræftes, og apostillen sættes på denne bekræftelse. I det tredje udstedes der kun apostille i Türkiye, mens oversættelsen laves i modtagerlandet af en oversætter, som det pågældende land har godkendt.
Det tredje scenarie møder vi ofte i lande med en streng ordning for godkendte oversættere. I de lande godtages en oversættelse lavet i Türkiye måske ikke, uanset hvor god den er. At vide det på forhånd sparer en ekstra betaling.
Den sikreste måde at træffe valget på er at læse modtagermyndighedens skriftlige krav. Formuleringen »originaldokumentet med apostille og en officiel oversættelse« peger på det første scenarie, »en officiel oversættelse med apostille« på det andet og »originaldokumentet med apostille« på det tredje. Denne forskel på én sætning afgør hele forløbet.
Forudgående godkendelser før apostillen
Nogle dokumenter kan ikke bringes direkte til apostillemyndigheden; de skal først godkendes af deres egen udstedende myndighed. Dette mellemtrin er i praksis et af de punkter, der oftest overrasker, fordi den, der har dokumentet i hånden, går ud fra, at det allerede er officielt.
Typiske eksempler er: godkendelse fra det relevante provinsdirektorat eller fra universitetet ved visse uddannelsesdokumenter, et eksemplar bekræftet af det tyrkiske handelsregister ved handelsregisterdokumenter og godkendelse fra det relevante direktorat ved lægeerklæringer. Om trinnene er nødvendige, afhænger af dokumenttypen og den udstedende myndighed; den mest praktiske vej er at spørge, før man går til apostillemyndigheden.
Den samme logik gælder notarbekræftede oversættelser. En notarbekræftet oversættelse regnes i apostillesammenhæng for et retligt dokument, og påtegningen fås hos den tyrkiske retskommission. Oversættelsen af et administrativt dokument går altså efter bekræftelsen til en anden myndighed; overses den forskel, står man i kø det forkerte sted.
Hvordan afgør du selv dokumentets klasse?
Der findes en praktisk tommelfingerregel: er den udstedende myndighed en domstol, en anklagemyndighed, et fogedkontor eller et notarkontor, er dokumentet retligt. Er det det tyrkiske folkeregisterkontor, et universitet, det tyrkiske handelsregister, en kommunal myndighed, et skattekontor eller en ministeriel enhed, er dokumentet administrativt. Reglen er ikke undtagelsesfri, men den klassificerer langt de fleste tilfælde rigtigt.
Er du i tvivl, hjælper det at se på stillingsbetegnelsen hos den, der har underskrevet dokumentet. Da påtegningen skal bekræfte underskriftens ægthed, udstedes apostillen ad den linje, hvor underskriften er registreret. I blandede sager deles dokumenterne i to grupper efter denne sondring, og der rettes henvendelse til to forskellige myndigheder.
Praktiske valg, der forkorter forløbet
- Gruppér dokumenterne. At samle de dokumenter, der skal til samme myndighed, i én henvendelse er langt hurtigere end at gå særskilt hver gang.
- Læg eksemplarplanen fra begyndelsen. Skal du ansøge i to lande, kan der være brug for to særskilte sæt med apostille.
- Se den geografiske spredning. Er dokumenterne udstedt i forskellige provinser, fås apostillen også i de provinser; det er den mest afgørende faktor for tidsplanen.
- Gem kravet om friske dokumenter til sidst. Udtag de tidsfølsomme dokumenter til allersidst; et dokument udtaget for tidligt kan være forældet på mødedagen.
- Placér oversættelsen på det rigtige tidspunkt. At gå i gang med oversættelsen, før scenariet er afgjort, er den hyppigst gentagne omkostningsfejl.
Et andet praktisk punkt er, at sagen kan føres på fuldmagt. Det er ikke altid nødvendigt, at dokumentets indehaver selv indgiver apostilleansøgningen; med en formrigtig bemyndigelse kan en tredjemand også gennemføre sagen. For ansøgere i udlandet er det nøglen til at styre hele forløbet på afstand, og det løsriver rejseplanen fra oversættelseskalenderen.
Tjekliste
- Har du modtagermyndighedens skriftlige krav?
- Er dokumentet af nyere dato og et originaleksemplar?
- Er dokumentet administrativt eller retligt, og hvilken myndighed skal det til?
- Kræves der en myndighedsgodkendelse før apostillen?
- Skal oversættelsen laves før eller efter?
- Hvor mange eksemplarer er der brug for? Hver myndighed beholder sit eget eksemplar.
- Gælder der et krav om, hvor nyt selve dokumentet skal være?
- Har modtagerlandet tiltrådt konventionen, og har du bekræftet det på den officielle liste?
Ofte stillede spørgsmål
Har en apostille en gyldighedsperiode? Selve påtegningen har ingen udløbsdato. Men det underliggende dokument kan have en; myndighederne ser som regel på dokumentets udstedelsesdato. Derfor er det ikke altid en fordel at få apostillen meget tidligt.
Hvad gælder for elektroniske dokumenter? Ved dokumenter med QR-kode, der kan verificeres online, kan praksis være anderledes. Man bør på forhånd spørge, om modtagermyndigheden accepterer elektronisk verifikation.
Kan der rettes noget efter apostillen? Nej. En ændring i dokumentet efter påtegningen gør apostillen uvirksom, og processen skal gennemføres forfra.
Sender du din dokumentliste via tilbudsformularen, kortlægger vi den kompetente myndighed og den rigtige rækkefølge for hvert dokument; hvilke byer vi arbejder i, kan du se på provinssiden.
Fremstillingen nedenfor opsummerer den typiske praksis; myndighedernes praksis kan variere. Det endelige krav fastsættes af den myndighed, ansøgningen indgives til; afklar det på forhånd.