Oversættelse af pas og id-kort

Oversættelsen af disse to dokumenter regnes for ankeret i hele din dokumentsag. For det er passet, der afgør, hvordan navnet skrives i en sag. Den stavemåde, der skal bruges i alle andre oversættelser, hentes herfra; og det er netop emnet for denne side.

Den eneste rigtige kilde til navnets stavemåde

Bogstaverne ç, ğ, ı, ö, ş og ü i det tyrkiske alfabet har intet modsvar i de internationale dokumentstandarder. Derfor skrives fornavn og efternavn med forenklede bogstaver i passets maskinlæsbare felt. Stavemåden på personens id-kort og tegnrækken nederst i passet kan derfor se forskellige ud.

Reglen er klar: i alle oversættelser, der skal bruges i udlandet, anvendes navnet, som det står på passets identitetsside. Afviger man fra det valg, kan det føre til, at personen på eksamensbeviset og personen i visumansøgningen tages for at være forskellige. Myndighederne opdager forskellen med automatiske systemer og sender sagen til manuel behandling.

Er efternavnet ændret på grund af ægteskab, skal både det gamle og det nye efternavn fremgå af sagen. Ellers er eksamensbeviset udstedt med ét efternavn og passet med et andet, og det dokument, der forbinder dem, mangler. Forbindelsen skabes som regel med vielsesregistreringen eller den udvidede tyrkiske personregisterudskrift.

Det maskinlæsbare felt og chippen

Nederst på passets identitetsside står to linjer med en tegnrække skrevet med store bogstaver. Feltet er lavet til læserne ved grænseovergangene, og i det er dokumenttype, landekode, navn, dokumentnummer, fødselsdato og kontroltal kodet ind.

I oversættelsen gengives feltet, som det er; tegnene i det omordnes ikke, og de tegn, der markerer mellemrum, bevares. At forsøge at »oversætte« feltet eller at udelade det bryder dokumentets sammenhæng. Det samme princip gælder for chippen og serienummeret på id-kortet.

Dokumentnumre omformateres aldrig. At indsætte mellemrum, at adskille bogstaver fra tal eller at klippe indledende nuller væk gør verifikation umulig. På samme måde gengives den udstedende myndighed, udstedelsesdatoen og gyldighedsdatoen fuldstændigt.

Det gamle identitetshæfte og det nye id-kort

De gamle tyrkiske identitetshæfter indeholder andre felter end det nye id-kort: bindnummer, familiens løbenummer og løbenummer, feltet for religion og oplysning om registreringssted. Disse dokumenter dukker stadig op i arkiver og gamle sager, og oversættelsen af dem kræver, at registerlogikken forklares.

Det nye id-kort er derimod forenklet og ligger tæt på standarden for internationale rejsedokumenter. Det bærer personnummer, serienummer og et maskinlæsbart felt. Feltet for religion fremgår ikke af kortets forside; det er en egenskab, der modtages positivt i modtagerlandene, når det gælder følsomme oplysninger.

Nogle myndigheder beder om begge sider af id-kortet. På bagsiden står forældrenes navne, civilstand og serienummer; får man kun forsiden oversat, regnes sagen for mangelfuld. I oversættelsen anføres tydeligt, hvilken side der indeholder hvilke oplysninger.

Bekræftet kopi: en fotokopi gør det ikke

Originalen af identitetsdokumenter afleveres ikke til nogen myndighed; i stedet bruges en notarbekræftet kopi. Notaren ser originalen og påtegner, at fotokopien er i overensstemmelse med den. I sager, der skal til udlandet, bygger oversættelsen også på denne kopi, og det anføres udtrykkeligt i oversættelsen, at dokumentet er en bekræftet kopi.

Der udstedes ikke apostille på en almindelig fotokopi; det er en af de hyppigste skuffelser. En apostille bekræfter en underskrift og et stempel, og derfor skal der være en underskrift under den, som kan bekræftes. Underskriften på notarkopien opfylder den funktion, og fordi dokumentet dermed får retlig karakter, hentes apostillen hos formandskabet for den relevante tyrkiske retskommission.

Scanningskvaliteten er også et selvstændigt emne ved disse dokumenter. Sikkerhedsmønstre, hologrammer og felter med lille skrift på id-kort og pas bliver ulæselige i lav opløsning. En scanning i farver og med høj opløsning er afgørende både for oversættelsens rigtighed og for den modtagende myndigheds gennemgang.

Felterne til foto og underskrift oversættes derimod ikke, de beskrives. I oversættelsen indsættes noter i kantede parenteser som »indehaverens foto øverst til venstre« og »underskrift nederst«. De noter viser, hvilken del af dokumentet oversættelsen dækker, og gør teksten lettere at læse.

Hvornår kræves der oversættelse af identitetsdokumenter

Fordi passet i mange lande allerede har international standard og er flersproget, kræves der måske ikke en oversættelse af det. Til gengæld bærer id-kortet kun tyrkiske felter, og det skal derfor oversættes, hvis det skal bruges over for en udenlandsk notar eller domstol.

Ved stiftelse af selskab i udlandet, åbning af bankkonto, køb af fast ejendom og fuldmagtsforretninger kræves der ofte en bekræftet oversættelse af identitetsdokumentet. I arve- og personregistersager bliver oversættelsen af det gamle tyrkiske identitetshæfte aktuel.

Ved visumansøgninger kan der desuden blive bedt om oversættelse af passets gamle sider, altså tidligere visa og ind- og udrejsestempler. Fordi stempelteksterne er korte og svære at læse, er det et detaljearbejde, der kræver tålmodighed.

Udløbne pas indgår også undertiden i sagen; de bruges til at dokumentere tidligere rejser eller tidligere ophold. I så fald anføres det udtrykkeligt i oversættelsen, at dokumentet er udløbet, fordi det ikke fremlægges som identitetsbevis, men som en optegnelse over fortiden.

Formål og bekræftelsesniveau

Formål	Hvilket dokument	Bekræftelsesniveau
Visumansøgning	Pas (oftest uden oversættelse)	Bekræftet oversættelse om nødvendigt
Bankkonto i udlandet	Pas + id-kort	Notarbekræftet
Stiftelse af selskab i udlandet	Pas	Notarbekræftelse + apostille
Forretning hos en udenlandsk notar	Begge sider af id-kortet	Notarbekræftelse + apostille
Arve- og personregistersag	Det gamle tyrkiske identitetshæfte	Notarbekræftet

Forskelle fra land til land

I Tyskland forventes der ved notar- og personregisterforretninger en oversættelse af identitetsdokumentet fra en oversætter, der er edsvoren ved en tysk domstol. I Spanien er det et krav, at oversættelsen kommer fra en oversætter, der er udpeget af det spanske udenrigsministerium; en oversættelse fra en anden regnes for ugyldig. I Kina skal oversættelsen derimod udføres af et officielt registreret firma med eget stempel, og en erklæring fra en enkelt oversætter accepteres ikke. Se vores landeside for forskellene mellem ordningerne.

Typiske fejl ved identitetsdokumenter

• At forenkle navnet anderledes end i passet og dermed skabe uoverensstemmelse i hele sagen.
• At udelade det maskinlæsbare felt fra oversættelsen eller omformatere det.
• Kun at få forsiden af id-kortet oversat.
• At indsætte mellemrum eller bindestreger i dokumentnumre.
• Ikke at lægge det dokument i sagen, der forklarer ændringen af efternavnet.
• At fremlægge et udløbet pas som et gyldigt dokument.

Fastlæg sagens stavestandard fra begyndelsen

En sag kan rumme snesevis af dokumenter, og fællesnævneren for dem alle er navnet. Når du sender os identitetssiden i dit pas, fastlægger vi den stavemåde, der skal bruges i alle oversættelser, og anvender den samme standard i dine øvrige dokumenter. Du finder målsprogene på vores sprogside og vores arbejdsvilkår på vores prisside, og du kan sende dine dokumenter via tilbudsformularen.

Fremstillingen nedenfor sammenfatter det typiske forløb; forskellige myndigheder kan kræve forskellig bekræftelse for det samme dokument. De gældende betingelser fremgår af myndighedens aktuelle dokumentliste.