Akademisk oversættelse

Derfor er den fælde, oversætteren oftest falder i ved akademiske tekster, at gøre en forbeholden formulering til en sikker påstand. At oversætte sætningen »fundene peger på, at der kan være en sammenhæng« med »fundene viser sammenhængen« er ikke en sproglig fejl, men en videnskabelig forvanskning.

Hvilke tekster, og hvilket serviceniveau?

Forespørgslerne fra den akademiske verden er ikke af én type. På den ene side artikler, der skal sendes til et tidsskrift, på den anden eksamensbeviser og karakterudskrifter, der skal oversættes til en officiel sag. De to er helt forskellige forløb: i det første er sprogkvaliteten afgørende, i det andet formel troskab og bekræftelseslaget.

Tekst	Formål	Prioritet	Behov for bekræftelse
Tidsskriftsartikel	Publicering	Flydende sprog, fagsproglig korrekthed	Intet
Afhandling og resumé	Bedømmelse	Terminologisk konsistens, formkrav	Som regel intet
Konferencebidrag og poster	Præsentation	Korthed, visuel sammenhæng	Intet
Eksamensbevis og karakterudskrift	Anerkendelse af ligestilling, ansøgning	Ordret troskab, tabelopsætning	Bekræftet, oftest notarbekræftet
Kursusbeskrivelser	Anerkendelse, merit	Rigtigheden af point- og timeoplysninger	Afhænger af myndigheden
Anbefaling	Ansøgning	At stil og betoning bevares	Som regel intet

Hvordan hvert dokument behandles i sager om anerkendelse af ligestilling og i ansøgninger, tager vi op i vores dokumentguide, og modtagerlandenes veje til anerkendelse af eksamensbeviser i landeguiden.

Hvorfor er fagkendskab ikke til forhandling?

I akademiske tekster ændrer termernes gengivelse sig efter disciplinen. Det samme ord kan pege på tre forskellige begreber i psykologi, statistik og økonomi. En oversætter uden for feltet fornemmer ikke forskellen; vedkommende vælger den første gengivelse i ordbogen, og teksten virker fremmed for fagets læser. Det er et af de kritikpunkter, der oftest nævnes i bedømmerudtalelser.

Den rigtige fremgangsmåde er at matche oversætteren med disciplinen og bruge forfatterens egne tidligere publikationer som reference. Forfatterens termvalg bør bevares, så længe de ikke strider mod fagets almindelige valg.

I samfundsvidenskaberne skærpes problemet yderligere. De fleste begreber hører til en bestemt teoretisk tradition, og traditionens indarbejdede gengivelse på tyrkisk falder måske ikke helt sammen med begrebet på kildesproget. I sådanne tilfælde foretrækkes det at anføre kildetermen i parentes ved første forekomst og fortsætte med én gengivelse gennem hele teksten.

Hvad skal man være opmærksom på i metode- og resultatafsnittene?

Det mest tekniske afsnit i en akademisk tekst er metoden. Det, der gengives her, er ikke en fortælling, men en række gentagelige handlinger. Stikprøvens størrelse, måleinstrumentet, forsøgets varighed og navnene på de statistiske metoder gengives ordret; intet af det udvides med forklaringer eller forkortes.

I resultatafsnittet er det hyppigste problem, at tabellen og teksten skilles ad. At en værdi, teksten omtaler, står anderledes i tabellen, er en uoverensstemmelse, der straks markeres i bedømmerudtalelser. Derfor kontrolleres tabelværdier og tekstformuleringer mod hinanden i gennemgangen efter oversættelsen.

I diskussionsafsnittet er det påstandens styrke, der kræver opmærksomhed. Under hvilke betingelser resultaterne gælder, hvilke begrænsninger der findes, og om der kan generaliseres, skal alt sammen gengives med samme forbehold som i kildeteksten.

De særlige vilkår ved oversættelse af afhandlinger

Afhandlinger adskiller sig fra artikler på tre punkter. Det første er omfanget: en afhandling svarer til flere artiklers tekst, og i den skala kan terminologisk konsistens kun holdes med en termliste. Det andet er formkravene; universiteternes skrivevejledninger opstiller strenge regler for overskriftsniveauer, tabeloverskrifter og kildehenvisning.

Det tredje er tidsplanen. Oversættelser af afhandlinger er som regel bundet til forsvarsdatoen, og teksten bliver ved med at blive opdateret, mens oversættelsen står på. Her er det sikrere at bygge et flow med levering kapitel for kapitel end at vente på hele teksten på én gang; men den afsluttende gennemlæsning skal ske på én hånd over hele teksten.

En anden situation, man ofte møder ved afhandlinger, er, at kun resuméet ønskes oversat. Opgaven ser kort ud, men er faktisk svær: resuméet skal bære hele afhandlingens påstand på nogle få hundrede ord, og termvalgene skal stemme med resten af afhandlingen. En oversætter, der kun ser resuméet, kan ikke skabe den sammenhæng; derfor forventes det, at de relevante afsnit af afhandlingen deles som reference ved oversættelse af resuméer.

Projekt- og legatansøgninger fungerer efter samme logik. I de tekster ser bedømmeren lige så meget på forslagets opbygning og på, om det følger kriterierne, som på det videnskabelige indhold. At kriteriernes navne fra opslaget bruges med samme termer i ansøgningen, gør det muligt for bedømmeren at foretage sammenligningen hurtigt. En fri oversættelse gør den sammenligning vanskeligere, selv når den er fejlfri, og kan give en ulempe i pointgivningen.

Henvisninger, litteraturliste og formkrav

Litteraturlisten oversættes ikke; kildernes oplysninger bliver på originalsproget. Det, der skal gøres, er at tilpasse formen til det henvisningssystem, som modtagertidsskriftet kræver, og kontrollere, at henvisningerne i teksten stemmer med litteraturlisten. I artikler oversat fra tyrkisk er det hyppigste problem, at en kilde nævnt i teksten mangler i litteraturlisten.

Tabel- og figuroverskrifter, forkortelseslister og afsnit med etisk erklæring følger også tidsskriftets formvejledning. At kontrollere disse krav sammen med oversættelsen mindsker tydeligt risikoen for en formel afvisning efter indsendelsen.

Proces og den etiske grænse

1. Tekstens disciplin, modtagertidsskriftet eller modtagerinstitutionen og leveringsdatoen fastlægges.
2. Forfatterens tidligere publikationer og eventuelle termvalg fra institutionen samles.
3. Oversættelsen laves; uklare formuleringer forelægges forfatteren og gættes ikke.
4. Der foretages en faglig kontrollæsning; påstandenes styrke og de talmæssige resultater kontrolleres.
5. En læser med målsproget som modersmål kontrollerer, at sproget flyder.
6. Efter kontrol af form og henvisninger leveres teksten.

Her går en klar grænse: at oversætte er ikke at skrive teksten. At producere et afsnit, der ikke findes, at fortolke fundene på ny eller at tilføje kilder er et brud på den akademiske redelighed. Oversætterens bidrag kan angives i metodeafsnittet eller i afsnittet med tak; det er en åbenhed, som mange tidsskrifter forventer.

Hvad afgør prisen?

Det første, der afgør omkostningen ved akademisk oversættelse, er disciplinens faglige dybde. Det andet er kildetekstens tilstand: en velskrevet tyrkisk tekst går hurtigt frem, mens et rodet udkast kræver et fortolkningsarbejde før selve oversættelsen. Det tredje er, om en sproglig gennemgang skal indgå.

Ved officielle dokumenter som eksamensbeviser og karakterudskrifter ændrer logikken sig helt; her er det sidetallet og bekræftelseslaget, der afgør prisen. Prissætningen for de to ydelsestyper er adskilt og forklares hver for sig på prissiden. Din tekst kan du sende via tilbudsformularen.

Situationer, vi ofte møder

• Tidsskriftet afviste med sproget som begrundelse. Her er der ikke brug for en ny oversættelse, men for en målrettet rettelse ud fra bedømmernes kommentarer.
• Ordgrænse. Resuméafsnit har strenge grænser; bliver teksten længere under oversættelsen, sker forkortelsen sammen med forfatteren.
• Forskellige karakterskalaer. I oversættelser af karakterudskrifter omregnes skalaen ikke; skalaen fra kilden gengives, og en eventuel forklaring tilføjes.
• Flere forfattere. Afsnit skrevet af forskellige forfattere skiller sig ud i stil; en afsluttende gennemlæsning på én hånd retter den forskel.

Siden er til orientering; proces og vilkår kan blive opdateret fra tid til anden. De krav, der gælder på handlingstidspunktet, er de afgørende.