Bekræftet oversættelse

I Türkiye opstår titlen som edsvoren oversætter, ved at en oversætter erklærer sine sprogkundskaber over for en notar, og ved at notaren fører erklæringen til protokols. Beføjelsen er knyttet til det notarkontor, hvor protokollen er ført. Derfor kan udtrykket »edsvoren oversætter« dække over ret forskellige ting i Türkiye og i andre lande og fra myndighed til myndighed.

Hvad adskiller en bekræftet oversættelse fra andre bekræftelsesformer?

Tre begreber forveksles oftest i praksis: bekræftet oversættelse, notarbekræftet oversættelse og apostilleret oversættelse. De er ikke alternativer til hinanden, men lag, der lægger sig oven på hinanden. Et dokument kan være bekræftet alene; det kan være bekræftet og notarbekræftet; eller der kan være lagt en apostille oven på begge dele. Hvor højt op i lagene du skal, afgøres ikke af dokumentet, men af den myndighed, du afleverer det til.

Lag	Hvem gør det	Hvad det bekræfter	Hvornår det typisk kræves
Bekræftet oversættelse	Tyrkisk edsvoren oversætter med edsprotokol	At oversættelsen svarer til originalen	Interne forretninger, indledende gennemgang, bilag til ansøgningssager
Notarbekræftelse	Notarkontoret	Ægtheden af oversætterens underskrift	Forevisning for offentlige kontorer, tyrkisk skøde, ægteskab, retssag
Apostille	Tyrkisk provinsforvaltning eller retskommission	Den bekræftende myndigheds kompetence	Når dokumentet skal bruges i udlandet
Konsulær legalisering	Det pågældende lands repræsentation	Kædens sidste led	Lande uden for apostillesystemet

Den praktiske følge af tabellen er: et lag for meget øger både udgift og tid, mens et lag for lidt fører til, at sagen sendes retur. For at vælge det rigtige lag skal det skriftlige krav fra den myndighed, du afleverer dokumentet til, lægges til grund. Hvilken bekræftelsesordning modtagerlandet bruger, kan du sammenligne i vores landeguide.

Hvem har brug for en bekræftet oversættelse?

Efterspørgslen samler sig om fire typiske profiler. Den første er privatpersoner, der søger uddannelse, arbejde eller ophold i udlandet; eksamensbevis, karakterudskrift, tyrkisk personregisterudskrift og tyrkisk straffeattest udgør gruppens kernesag. Den anden er udenlandske statsborgere med sager i Türkiye; udenlandske pas, fødselsattester og fuldmagter oprettet i udlandet godtages ikke uden oversættelse til tyrkisk.

Den tredje gruppe er selskaber. Stiftelse af datterselskaber i udlandet, deltagelse i udbud, bankkredit eller kontrakter indgået med en udenlandsk partner kræver en bekræftet oversættelse. Den fjerde gruppe er advokatkontorer og domstole; ethvert fremmedsproget dokument, der indgår i en retssag, indgår sammen med sin bekræftede oversættelse.

Selv om de fire profiler ser ud til at få den samme ydelse, har de forskellige forventninger. For privatpersonen er det afgørende, at tidsplanen er forudsigelig; for selskabet træder terminologisk konsistens frem, og for advokatkontoret fortrolighed og sagens sammenhæng. Hvordan hvert dokument behandles i hver profil, tager vi op ét for ét i vores dokumentguide.

Hvordan forløber processen?

1. Gennemgang af dokumentet. Dokumentets læselighed, sidetal, stempler og håndskrevne felter kontrolleres. Et utydeligt stempel fører til en note om »ulæseligt« i oversættelsen, og den note er afvisningsgrund hos nogle myndigheder.
2. Beslutning om omfang og lag. Det afklares, om der kræves en bekræftet oversættelse alene, også notarbekræftelse eller tillige apostille. Springes trinnet over, er det hyppigste tab, at en færdig sag skal behandles forfra.
3. Oversættelse. En oversætter med greb om dokumenttypen sættes på. Navne, datoer, tal og stednavne gengives ordret med stavemåden fra dokumentet; der fortolkes ikke.
4. Kontrol. En anden person sammenligner oversættelsen med originaldokumentet linje for linje. Det, der søges på dette trin, er ikke stil, men konsistens i tal og navne.
5. Underskrift, stempel og levering. Oversættelsen underskrives og stemples sammen med oversætterens erklæring. Kræves der notarbekræftelse, sendes sagen videre til notarkontoret.

Kvalitetssikring: hvad garanterer underskriften præcis?

Oversætterens underskrift er en erklæring om, at oversættelsen bærer det samme indhold som originaldokumentet. Den er ikke en erklæring om, at selve dokumentet er rigtigt eller gyldigt. Der kan også laves en bekræftet oversættelse af et falsk eksamensbevis; underskriften siger kun, at oversættelsen gengiver netop det bevis tro. Den sondring forklarer, hvorfor myndighederne undertiden også vil se originalen.

I praksis måles kvaliteten tre steder: fejlfri gengivelse af egennavne og tal, bevaret opsætning af dokumentet og termvalg, der passer til modtagermyndighedens sprog. Bryder rækkefølgen af feltoverskrifterne i en tyrkisk personregisterudskrift sammen, kan sagsbehandleren ikke sammenligne og kan afvise sagen, selv om oversættelsen sprogligt er fejlfri.

Det tredje kriterium er de elementer i dokumentet, der ikke er tekst. Stempelaftryk, hologrammer, stregkoder, utydelige mærker og håndskrevne noter vises i oversættelsen ved at blive beskrevet i kantet parentes. Springes de over, opstår indtrykket af, at oversættelsen ikke stemmer nøjagtigt med originaldokumentet, og det svækker tilliden hos den sagsbehandler, der gennemgår den.

Leveringsform: et digitalt eksemplar godtages ikke overalt

En bekræftet oversættelse kan leveres på papir med fysisk underskrift eller elektronisk. Men de to former godtages ikke de samme steder. I Türkiye kører en stor del af de officielle forretninger stadig på et eksemplar med fysisk underskrift; til gengæld godtager mange universiteter og udlændingemyndigheder i udlandet et scannet eksemplar i første omgang og beder først om originalen ved indskrivningen.

Sondringen påvirker tidsplanen direkte. I en ansøgning, hvor elektronisk levering godtages, bliver forløbet et par trin kortere. Kræves der et eksemplar med fysisk underskrift, bliver fragttiden også en del af planen, og skal der sendes til udlandet, kan den tid blive opgavens længste post. Derfor hører spørgsmålet »i hvilken form godtages det« til dem, man skal stille, før arbejdet går i gang.

Antallet af eksemplarer skal fastlægges på samme trin. Et bekræftet eksemplar bliver hos den myndighed, det afleveres til, og leveres ikke tilbage. Skal du aflevere det samme dokument til tre forskellige myndigheder, er det både hurtigere og billigere at få tre eksemplarer lavet fra begyndelsen end at køre det samme forløb igennem en gang til.

Hvad afgør prisen?

Ved en bekræftet oversættelse dannes prisen ikke af én post, men af fire variable tilsammen. Den første er omfanget, og ved officielle dokumenter måles det som regel på tegn eller sider. Den anden er sprogparret: i sprog med dybt udbud falder enhedsprisen, og i sprog med få oversættere stiger den. Forskellene sprog for sprog kan du se på vores sprogsider.

Den tredje variabel er bekræftelseslaget. Notarbekræftelsen er en selvstændig post, uafhængig af oversættelsesprisen og underlagt en officiel tarif; den indgår ikke i bureauets prissætning. Den fjerde variabel er hastegraden. De aktuelle prisintervaller og hvad der indgår i prisen, offentliggør vi udførligt på prissiden.

Situationer, vi ofte møder

• Oversættelse ud fra en fotokopi. De fleste myndigheder vil have, at oversættelsen bygger på et dokument, hvis original er set. En oversættelse lavet ud fra en fotokopi kan give problemer i notarleddet.
• Uoverensstemmelse i navnestavemåden. Er stavemåden i passet en anden end i eksamensbeviset, skal det tydeligt angives i oversættelsen, hvilken der er lagt til grund; ellers ser de to dokumenter ud til at tilhøre forskellige personer.
• Dokumenter med gammel dato. Nogle myndigheder sætter en grænse for dokumentets udstedelsesdato. Selv om oversættelsen er ny, kan dokumentet blive regnet for gammelt.
• Brud i dokumenter på mange sider. Oversættelser, der leveres uden at siderne er hæftet sammen, godtages ikke hos myndigheder, der stiller krav om sammenhæng.

Er du ikke sikker på, hvor højt op i lagene dit dokument skal bekræftes, er ethvert svar, der gives uden at se dokumentet, et gæt. Sender du dokumentet via tilbudsformularen, afklarer vi først modtagermyndighedens forventning og deler derefter omfanget skriftligt.

Fremstillingen nedenfor opsummerer den typiske praksis; myndighedernes praksis kan variere. At afklare den form, myndigheden kræver, fra begyndelsen sparer dobbeltarbejde bagefter.