Oversættelse af kontrakt og fuldmagt

I denne dokumentfamilie er oversættelse ikke overførsel af oplysninger, men overførsel af rettigheder. Et forkert valgt tillægsord eller bindeord kan udvide beføjelsens omfang eller ophæve en forpligtelse. Derfor kommer troskab mod kilden før flydende sprog i juridiske tekster.

Spørgsmålet om fuldmagtens omfang

Fuldmagter deles i to efter deres omfang. En generalfuldmagt giver brede beføjelser; en særlig fuldmagt oprettes kun til én bestemt disposition. Visse dispositioner, for eksempel salg af fast ejendom, kan kun gennemføres med en fuldmagt, der indeholder en udtrykkelig beføjelse til netop den disposition; almene formuleringer regnes ikke for tilstrækkelige.

I oversættelsen behandles de formuleringer, der fastlægger omfanget, med kirurgisk omhu. Beføjelser som »ahzukabz«, »sulh ve ibra« og »tevkil« er begreber, der er særegne for tyrkisk ret, og hver af dem stifter en selvstændig ret. At reducere dem til en almen formulering om »beføjelse til at foretage de nødvendige handlinger« gør fuldmagten uvirksom eller får den tværtimod til at fremstå ubegrænset.

Den befuldmægtigedes identitetsoplysninger, beføjelsens varighed og adgangen til at tilbagekalde fuldmagten er lige så uadskillelige dele af teksten. I fuldmagter til salg af fast ejendom findes fuldmagtsgiverens foto; i oversættelsen angives fotoets tilstedeværelse i kantet parentes. Tilbagekaldelsen af fuldmagten, »azilname«, er også et selvstændigt dokument, og oversættelsen af det kræver samme omhu.

Fuldmagter oprettet i udlandet

Når en person bosat i udlandet vil give fuldmagt til en disposition i Türkiye, er der to veje. Den første er at få fuldmagten oprettet på det tyrkiske konsulat i opholdslandet; dokumentet udfærdiges på tyrkisk og bruges direkte i Türkiye, uden at der kræves oversættelse.

Den anden er at få fuldmagten oprettet hos en notar i opholdslandet. Så er dokumentet på det pågældende lands sprog, det apostilleres i oprindelseslandet, og i Türkiye oversættes det af en tyrkisk edsvoren oversætter og notarbekræftes. Den anden vej tager længere tid, men kan være den eneste mulighed, når der ikke er en ledig tid på konsulatet.

Den samme logik gælder den modsatte vej: skal en fuldmagt oprettet i Türkiye bruges i udlandet, udstedes apostillen af den relevante tyrkiske retskommission, fordi der er tale om et notardokument, og derefter oversættes den til målsproget. Nogle lande kræver en anden apostille på selve oversættelsen; den kæde skal planlægges fra begyndelsen.

Tosprogethed og den gældende tekst i kontrakter

Internationale handelskontrakter udfærdiges ofte på to sprog. I sådanne tekster er den mest kritiske bestemmelse den, der fastlægger, hvilken sprogversion der gælder ved uenighed. Mangler den bestemmelse, kan selv den mindste forskel mellem de to tekster udvikle sig til en lang strid.

Bestemmelsens tilstedeværelse og indhold skal være kendt fra begyndelsen af oversættelsesarbejdet. Er den tyrkiske tekst den gældende, regnes teksten på målsproget for vejledende og udfærdiges derefter. Er den gældende tekst på målsproget, er ansvaret langt tungere, og terminologien skal vælges, så den passer til kontraktens retlige regime.

Kontrakter indeholder desuden bestemmelser om lovvalg og værneting. Lande-, by- og domstolsnavne i disse bestemmelser gengives uændret. Findes der en voldgiftsklausul, bevares voldgiftsinstitutionens navn og regelsæt også ordret; institutionsnavne oversættes ikke.

Bilag, underskriftsblokke og form

Bilagene er lige så bindende som kontraktens hoveddel. Prislister, tekniske specifikationer, tabeller over serviceniveau og fortrolighedsbilag ligger ofte som selvstændige filer og omtales i hovedteksten som »Bilag 1« og »Bilag 2«. At få oversat kun hoveddelen lader den målbare del af kontrakten stå udenfor.

Bilagenes numre og overskrifter skal stemme nøjagtigt med henvisningerne i hovedteksten. Ændres et bilags navn i oversættelsen, peger henvisningen i hovedteksten på ingenting, og teksten bliver indbyrdes modstridende. Det samme gælder bestemmelsernes numre; nummereringen bevares og slås ikke sammen.

Underskriftsblokkene er også en del af teksten. Parternes betegnelse, underskriverens navn og stilling samt dato og sted for underskriften gengives fuldstændigt. Stempeltekster beskrives i kantet parentes. Er der brugt elektronisk signatur i stedet for fysisk underskrift, angives det særskilt.

Når sideopbygningen og afsnitsnummereringen bevares, mødes de to sprogversioner samme sted, når parterne henviser til en bestemt bestemmelse. Opstår der en tvist, bliver netop den overensstemmelse oversættelsens mest håndgribelige nytte.

Terminologisk konsistens og definerede begreber

Velskrevne kontrakter har et definitionsafsnit i begyndelsen: begreber som »Sælger«, »Køber«, »Produkt« og »Leveringsdato« skrives med stort begyndelsesbogstav og bruges i samme betydning gennem hele teksten. I oversættelsen er det obligatorisk at fastlåse disse definerede begreber til én gengivelse.

Oversættes det samme begreb forskelligt i forskellige bestemmelser, opstår indtrykket af, at kontrakten rummer to selvstændige begreber. I lange kontrakter sikres konsistensen kun med en termliste; deles teksten og oversættes af flere personer, bliver listen endnu mere kritisk.

Handelskontrakter indeholder også internationale forkortelser for levering og betaling. Forkortelserne er standard verden over og oversættes ikke; de bevares uændret. Beløb, valutaer, forfaldstider og morarentesatser er derimod det område, hvor talmæssig nøjagtighed er mest følsom.

I lange kontrakter gentages faste formuleringer: bestemmelser om force majeure, ophævelse, fortrolighed og overdragelse findes i næsten enhver tekst. At bruge de indarbejdede gengivelser af disse formuleringer gør teksten både læselig og juridisk genkendelig; at prøve et nyt udtryk hver gang skaber unødig tvivl hos parterne.

Formål og bekræftelsesniveau

Dokument og formål	Oprettelsessted	Bekræftelsesniveau
Fuldmagt til en disposition i Türkiye	Konsulat	Oversættelse er ikke nødvendig
Fuldmagt til brug i udlandet	Notar	Notarbekræftelse + apostille
Fuldmagt til salg af fast ejendom	Notar (med foto)	Notarbekræftelse + apostille
International handelskontrakt	Mellem parterne	Bekræftet, om nødvendigt notar
Kontrakt til en udenlandsk domstol	Mellem parterne	Notarbekræftelse + apostille

Forskelle fra land til land

I Frankrig skal oversætteren stå på en appeldomstols officielle liste; en oversættelse uden for listen godtages ikke. I Rumænien kræves både en oversætter, der er godkendt af det rumænske justitsministerium, og en notarbekræftelse, altså to lag. I Kina skal oversættelsen udføres af et officielt registreret selskab med stempel; en erklæring fra en enkelt oversætter regnes ikke for gyldig. Betingelserne land for land findes i vores landeguide.

Hyppige fejl i juridiske tekster

• At slå de særlige beføjelser i en fuldmagt sammen til almene formuleringer.
• At oversætte definerede begreber med skiftende gengivelser gennem teksten.
• At overse bestemmelsen om den gældende tekst og vurdere ansvaret forkert i en tosproget kontrakt.
• At oversætte navne på domstole, voldgiftsinstitutioner og selskaber.
• Ikke at medtage notarens journalnummer, dato og stempeltekst i oversættelsen.
• At forsøge at få fuldmagten apostilleret hos den tyrkiske provinsforvaltning; et notardokument er et retligt dokument.

Lad os gennemgå teksten før underskrift

I juridiske tekster er den mest værdifulde indsats den, der sker, før dokumentet underskrives. At afklare fra begyndelsen, hvilke beføjelser fuldmagten skal indeholde, og hvilket sprog der skal gælde for kontrakten, virker langt bedre end rettelser bagefter. Målsprogene finder du på vores sprogside og vores arbejdsprincipper på prissiden, og du kan dele dit udkast via tilbudsformularen.

Siden er til orientering; dokumentets form og bekræftelseskæden varierer efter det land, hvor dispositionen foretages. Det er en god idé at kontrollere de aktuelle krav i en officiel kilde.